Det sker i Vejle: Operation X, Alex Vargas og Pernille Rosendahl

Endnu en uge, der skal fyldes ud med begivenheder, er i gang, og vi giver dig her et overblik over de mange spændende ting der sker i Vejle i ugens løb.

En ny uge er startet, og Vejle24 giver dig endnu engang et overblik over den kommende uges begivenheder. Det bliver en uge med fuld musik på programmet, og samtidig er det nogle ekstraordinært dygtige kunstnere der går på scenen.

Mixdouble med Esben Dalgaard

Mandag den 1. april kan du opleve Det Kongelige Teaters forestilling om ægteskab, venskab og badminton. Stykket er lavet af Reumert-nominerede Lærke Sanderhoff, der blev nomineret for Lev menneske. Tidligere har hun blandt andet skrevet stykket Klumpfisken, der sidenhen også blev til en spillefilm.

I stykket medvirker blandet andet Esben Dalgaard, der har opnået masser af succes den seneste tid i tv-serierne Hånd-i-Hånd og Bedrag.

Læs mere her. 

Morten Spiegelhauer - Bag om Operation X

Onsdag den 3. april kommer Morten Spiegelhauer forbi og giver foredraget ”Bag om Operation X”, hvor publikum får indblik i historierne bag det anmelderroste, prisbelønnede og debatskabende tv-program Operation X.
 

Læs mere her.

Senere onsdag kan du komme med på en forførende rejse til Buenos Aires, hvor opera møder argentinsk tango, når stykket MARIA DE BUENOS AIRES bliver vist.

Forestillingen kombinerer forskellige dramatiske genrer, hvor skuespil, dans og sang er i konstant skiftende konstellationer. De fire medvirkende vil kredse om temaerne kærlighed, sex og død.

Læs mere her. 

Danser Med Drenge og Pernille Rosendahl

Den 5. april går Danser med Drenge på scenen som et af landets stærkeste livebands. I 2018 kunne de fejre deres 25-års jubilæum. Blandt deres mest kendte sange er: ‘Hvor længe vil du ydmyge dig?’ – ‘Aldrig undvære dig’ – ‘Er der nogen i himlen?’.

Læs mere her. 

Du kan også opleve Pernille Rosendahl som for nyligt har været med i ”Toppen af Poppen”. Pernille Rosendahl er meget kendt fra én 00’ernes største musiksucceser, Swan Lee, The Storm og som dommer i X-Factor.

Du bliver taget med på en rejse i et fantastisk og enestående musikalsk univers.

Læs mere her. 
 

Silas Bjerregaard fra Turboweekend og Alex Vargas

Lørdag den 6. april kan du møde et af Danmarks helt store musiktalenter, Silas Bjerregaard fra Turboweekend.

Efter at han i 12 år har stået i front for bandet Turboweekend, er Silas Bjerregaard klar til sin første solo-turné. Han er i disse uger aktuel i årets Toppen Af Poppen. Om sin deltagelse siger han følgende:

”Jeg brugte det som en slags musikalsk legeplads, hvor jeg fik lov til at gøre lige hvad der faldt mig ind, uden at skulle tænke på, om numrene nu også passede sammen på et album. Det gav mig et stort selvtillidsboost at arbejde med det alene fra start til slut, og på den måde var det den perfekte overgang til at begynde at skrive mit eget materiale.”

Hvad kan du kan forvente af solo-turneen har Silas også et bud på: ”Jeg har skrevet en masse ny musik henover sommeren og efteråret, som jeg glæder mig sindssygt meget til at give et liv derude. Der er både til hjertet, til hjernen og til fødderne. Jeg kommer nok også til at tage udvalgte sange med fra Toppen Af Poppen.”

Læs mere her. 

Søndag den 7. april spiller Alex Vargas to koncerter i Vejle Musikteater på én aften.

Man får her en helt unik chance for, at opleve den anmelderroste sanger i to forskellige liveopsætninger, hvor første del er solo mens anden del med fuldt band.

Alex Vargas brød igennem, som singer-songwriter på små klubscener. De seneste år har han taget sine elektroniske noise-soul med til landets største koncertsale og festivaler.

Læs mere her.