Det sker i Vejle: Danner forestilling, fodbold og Pole dance

Det er et noget blandet program vi har denne uge, men det bliver bestemt ikke kedeligt. Du kan læse med her, hvor vi giver dig et overblik over ugens begiveheder.

I denne uge kan du opleve et par spektakulære oplevelser i Vejle, som altid har Vejle24 samlet de bedste, så du blot skal vælge, hvad du vil bruge ugen på.

Danner

Mandag den 16. september kan du opleve Det Flydende Teater i den musikdramatiske forestilling, Danner, der stiller skarpt på Grevinde Danner.

Grevinde Danner blev født i 1815 og er en kvinde er hurtigt vil gøre op med samfundets forventninger. Hun vil frem i verden og lever ikke som de andre kvinder på denne tid.

Læs mere her. 

Det store fede gennembrud

Onsdag den 18. september er der satire på programmet når satiregruppen MAGT er klar med et nyt show.

I MAGT er der seks unge mænd som er klar med deres største show nogensinde. Det kan måske virke plat, men samtidig er der også provokerende og lige til stregen – hvis ikke over den.

Læs mere her. 

Vejle Boldklub - FC Roskilde

Vejle Boldklub tørner sammen mod FC Roskilde torsdag den 19. september, og du kan være med på lægterne og heppe på drengene, så de forhåbentligt kommer tættere på en oprykning, så vi igen kan være i den bedste række.

Læs mere her. 

Danish Nationals i Pole dance – del 1 og 2

Lørdag den 21. september kan du komme til et spektakulært show, når Danish Nationals i Pole dance løber af stablen.

Du kan opleve nogle af Danmarks og Europas dygtigste pole dansere, når showet afholdes for fjerde gang. Konkurrencen har til formål at skabe større interesse omkring Pole Dance og få det med på ”sports kortet”.

Showet er delt op i to, og du kan læse mere her og her.