Danmarks Sønner: en provokerende og skarp debutfilm

Rasmus Bjerg i rollen som partileder Martin Nordahl. Anmelderne er begejstrede for 'Danmarks sønner', mens filmen af nogle politikere er blevet kaldt farlig propaganda. Foto: Pressefoto

Året er 2025, Danmark slikker sine sår efter et frygteligt terrorangreb som kostede 23 mennesker livet.

Martin Nordahl (Rasmus Bjerg), formanden for et højreekstremistisk parti, vinder land i det politiske landskab og i landets udsatte boligområder lider minoriteterne under det. 'Danmarks Sønner' tager fat på den stigende politiske uro, radikalisering som finder sted i disse dage. Man kastes måbende rundt i manegen, og det er simpelthen en fornøjelse.

Ulaa Salim har både skrevet og instrueret denne film, og så er det endda hans debut som spillefilmsinstruktør. Billedsprog eksisterer i smuk harmoni med dystre og dragende musiklandskaber. Rasmus Bjerg leverer vanen tro en fremragende og nærværende præstation, om end i en helt anden tone end det lettere og mere komiske, vi er vant til fra ham. De helt store scenestjælere er dog den debuterende skuespiller Mohammed Ismail, som spiller Zakaria, og Zaki Youssef i rollen som Ali.

Zakaria er en ung og hvileløs mand, som ikke kan andet end at se på, imens racisme og trusler rykker tættere og tættere på, i de boligblokke han kalder hjem. Da han møder den lidt ældre men stilfærdige Ali, introduceres han til et fællesskab, som giver ham et mål i livet. Et mål som han tror kan stoppe hadet. Problematikker som radikalisering og parallelsamfund sættes på flot vis under en lup. Men foruden de åbenlyse problemer, tager instruktør Ulaa Salim også et kig på de bagvedliggende tematikker - som fx machokultur og fremmedgørelse.

Visse røster i dansk politik kalder filmen for propaganda for muslimske interessegrupper og usmagelig forherligelse af selvtægt. Netop derfor er denne film så vigtig. Ulaa Salim har med denne film skabt et talerør for en befolkningsgruppe, som ofte dæmoniseres, samtidig med at man portrætterer en fiktiv verden som på skræmmende vis kan blive virkelighed, hvis ikke vi som danskere rykker tættere sammen og tager hånd om alle borgere, og ikke bare dem med blå øjne og lys hud.

Specielt første del af 'Danmarks Sønner' er stærkt fortalt og flot håndteret, men uden at snuble helt, vakler den dog i mål. Ikke at det ødelægger oplevelsen, men det bryder dog fortællingen så tilpas meget, at det er mærkbart. Ikke desto mindre er dette en fænomenalt stærk debutfilm fra den skarpe Salim.

Med film som 'Cutterhead', 'Dronningen' og nu 'Danmarks Sønner' på plakaterne, tegner dette til at blive et af de bedste år for dansk film i umindelige tider. Onde tunger påstår at dansk film er på retur og ikke kan præstere andet end småborgerligt køkkenvaskdrama. Til dem er der blot at sige: ”Skynd dig ind og se 'Danmarks Sønner'!”

5 ud af 6 stjerner