Gadedrengen Aladdin og ånden Genie fra den nyeste Disneyfilm. Foto: Disney
Disney's 'Aladdin' er det nyeste skud på stammen af film fra Disneys ambitiøse projekt om at fornye deres klassikere til en ny generation af børn og unge. Tidligere er film som 'Junglebogen' og 'Dumbo' blevet genskabt med varierende succes. Denne gang er det klassikeren fra 1992, der står for skud. Men er det besværet værd?
Det klassiske eventyr om gadedrengen Aladdin, der blev skabt som tegnefilm i 1992, står for mange som en af de helt store Disneyfilm fra 90'erne, måske på niveau med 'Løvernes Konge'. Den gamle film rummer solid animation, humor og en gribende fortælling for både store og små. Derfor kan man undre sig over over Disneys behov for at genskabe noget, som allerede er tæt på perfekt.
Det kan synes urimeligt at sammenligne en ny film med dens forgænger, men eftersom det er Disneys åbenlyse ambition at genskabe 90'er-magien, tillader jeg mig alligevel at sammenligne.
Og du godeste, hvor er der meget at sammenligne. Sange og replikker, udødeliggjort af skuespillere som eksempelvis Robin Williams og Preben Kristensen, gentages og forsøges livliggjort i ét væk. Uanset hvor meget Will Smith end prøver, kan han ikke undslippe fordums tids mestre. Det samme kan siges om filmens øvrige rolleliste, som føles så påtaget og opstyltet i skuespil, at det til tider bliver hovedrystende uambitiøst. Er uengageret skuespil ikke nok for dig, har Disney valgt at toppe hele baduljen af med en så stiliseret og blankpoleret visuel stil, at man skulle tro, man var vandret ind midt i en indisk Bollywood-musical. Der er ikke skyggen af personlig stil eller instruktion at spore i 'Aladdin'.
Instruktør Guy Richie, som ellers har lavet fremragende film som 'Snatch' og de seneste 'Sherlock Holmes'-film med Robert Downey Jr, er på ingen måder at få øje på i denne blankpolerede pengesluger af en film. Det er stil over substans (dårlig stil vel at mærke), og man er bedre tjent med at smide den originale 92'er-udgave i videomaskinen istedet.
Disneys 'Aladdin' er et overgearet, stiliseret og upersonligt værk. Skuespillet hænger med røven i vandskorpen og den konstante genbrug af gamle replikker er blot med til at cementere, hvor meget ringere denne film er i forhold til sit ophav. Er du til højtråbende farverabalder og Bollywood-musical med et hint af forceret morale og "stof til eftertanke", er dette en film for dig. Er du derimod ikke så meget for at blive taget ved næsen, kan du passende spare dig selv for en biografbillet og smide originalen på i stedet for.
