En lastbil er væltet på E45-motorvejen ved Vejle, og det skaber stor kø.
Der er skabt stor kø på E45 ved Vejle Nord, da en lastbil er væltet kort inden Vejle fjordbroen.
Vejdirektoratet meddeler om, at lastbilen er væltet i det sydgående spor på motorvejen ved frakørsel Vejle N.
Der oplyses på Twitter, at der netop nu er lang kø, og det påvirker også trafikken inde i selve Vejle by. Der kan passeres via fra- og tilkørselsramperne, men der skal beregnes forlænget rejsetid på grund af ulykken.
Oprydningsarbejdet forventes først at være færdigt en gang i aften, og derfor forventes der lang kø.