Politiet søger ejere af halskæder, armbånd og andre smykker - se om du genkender de formodede tyvekoster her

Foto: Sydøstjyllands Politi

Politiet mangler hjælp til opklaringen af indbrudstyverier.

I forbindelse med en efterforskning har Sydøstjyllands Politi fundet nogle smykker, som de formoder stammer fra indbrudstyverier. De formoder, at smykkerne stammer fra indbrudstyverier i perioden fra sommeren 2018 til marts 2019.

Politiet opfordrer folk, der genkender nogle af smykkerne, til at give lyd fra sig på tlf. 114. Det skriver politiet på deres hjemmeside.

Først når de har fundet smykkernes rette ejere, kan de forbinde de formodede tyvekoster med et konkret gerningssted og stille gerningsmændene til ansvar. Derefter vil man få leveret sine stjålne ting tilbage

Du kan se alle billederne af de formodede tyvekoster i denne fotomappe