Torsdag morgen blev en 49-årig mand stukket med en kniv midt i Vejle midtby.
Anmeldelsen om knivstikkeriet indløb klokken 08.18 her til morgen. Det skriver Ekstra Bladet.
Angiveligt skal en 47-årig mand, som nu er anholdt, have stukket en 49-årig mand med en kniv. De to er ifølge politiet bekendte, men de kender ikke motivet for hvorfor knivstikkeriet fandt sted.
Politiinspektør Carsten Thostrup oplyser til bladet at han ikke kender mandens tilstand og heller ikke ved, hvor på kroppen at han er blevet ramt af knivstik.
Politiet har nu et større arbejde foran sig, hvor de skal have afhørt en masse vidner og undersøgt gerningsstedet. Knivstikkeriet fandt sted midt i Vejle by.
Den 47-årige mand er blevet anholdt og kan nu se frem til at blive stillet for en dommer fredag, med krav om varetægtsfængsling.