En køreprøve i Vejle endte med en tippet Ford Fiesta i Skolegade, nu går Den Uafhængige Politiklagemyndighed ind i sagen.
Det har været en lang uge for en køreskole-elev fra Vejle.
Først grinede hele Danmark af, at eleven sluttede sin køreprøve af med at vælte skolevognen om på siden. Onsdag fortæller Vejle Amts Folkeblad, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed nu har tænkt sig at kulegrave forløbet omkring køreprøven.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed arbejder hverken for befolkingen eller politiets interesser, men står for sig selv og varetager efterforskningen af straffesager mod politipersonale, ligesom myndigheden behandler og træffer afgørelse i klager over politipersonalets adfærd. De går ind i sagen, fordi der var en motorsagkyndig - som er ansat ved politiet - til stede i skolevognen.
Ugen igennem har mange netop undret over, hvorfor den motorsagkyndige ikke bremsede køreprøven, inden det kom så vidt, at køreskolens Ford Fieste endte på siden. Det skal Politiklagemyndigheden nu komme med deres vurdering af.
Hvis du gik glip af den historien om køreprøven i Vejle, så læs den lige her: