Den Gamle Arrest genåbner i dag

Den nye menu, som blandt andet byder på en "himmelsk salat" og hvidvinsdampede blåmuslinger. Foto: City Vejle

Efter at have fået nye ejere og gennemgået en større renovering, har Den Gamle Arrest nu slået dørene op for sultne og tørstige gæster.

Efter i månedsvis at have knoklet med at gøre restauranten og menuen klar, er Den Gamle Arrest nu klar til at slå dørene op. I går var der reception for særligt indbudte. I dag åbner restauranten for os allesammen. På Facebook garanterer City Vejle, at "...det bliver et skønt sted at komme."

"Vi kommer til at byde på kvalitet hele vejen rundt. Caféen skal igen være det sted, folk sætter hinanden stævne. Sådan var det i flere årtier, og sådan bliver det igen", sagde Sadik Yildiz, den nye forpagter, som skal drive restauranten, til Vejle Amts Folkeblad tidligere på foråret.

Vejle24 har forsøgt at fange Sadik Yildiz på telefonen, foreløbig uden held. Formodentlig fordi han har rygende travlt. Du kan følge arresten på Facebook her.